Gå til hovedindhold

Dette skal du tænke over, når du vælger ny plæneklipper

Som haveejer er der få ting bedre end en grøn nyklippet græsplæne. Men græsslåningen kan hurtig blive træls, hvis man ikke har det rigtige udstyr. Hos TEXAS har vi mange gode plæneklippere, der kan gøre arbejdet sjovere og nemmere - men hvad skal du lige vælge? Bliv klogere på det her.

Hvad er vigtigt for dig?

Din græsplænes størrelse og udformning er altid vigtig, når du skal vælge en plæneklipper. Til store græsplæner bliver arbejdet selvfølgelig lettere med de større og kraftfulde maskiner, mens du til de små og kringlede græsplæner sagtens kan bruge en mindre, simpel plæneklipper uden så meget ekstraudstyr.

Men dine egne præferencer og behov er også vigtige. Derfor skal du blandt andet overveje, om hvilken slags motor du foretrækker, hvordan du foretrækker at klippe græsset, og om du vil have nogle ekstra lækre egenskaber, der gør det hele lidt nemmere.

Motoren på plæneklipperen

En plæneklipper med benzinmotor er det mest klassiske valg, da den giver fuld bevægelsesfrihed og ofte stor kraft. Det er et godt valg til større græsplæner og til højt græs, og du er sikker på, at den kan køre længe.

En plæneklipper med batterimotor er dog blevet mere og mere populær - og med god grund. Du får samme bevægelsesfrihed, og du får ofte rigeligt med kraft i maskinen, der samtidigt larmer og vejer mindre end en på benzin. Deres kapacitet er meget forskellig, og de mindste batteriplæneklippere overkommer kun små haver, mens nogle større på store batterier godt kan håndtere selv store græsplæner.

Og så findes der selvfølgelig også plæneklippere på el, der skal tilsluttes en stikkontakt. De er ofte mindre og lette maskiner til de små haver, da du er begrænset af at ledningen altid skal kunne nå.

Klipningen af græsset

Der er fire typiske måder at klippe græs på.

Med opsamler på så samles det klippede græs i opsamlerkassen, så du får en pæn plæne. Uden opsamleren monteret kan de fleste modeller køre med bagudkast, så græsset kastes bagud. Ligeledes fås nogle modeller også med sideudkast hvor græsset kastes ud i en side af plæneklipperen - begge dele er særligt godt til højt græs, hvor opsamleren hurtigt ville blive fyldt.

Og så kan du på flere plæneklippere også køre med bioklip, hvor græsset snittes fint og lægger sig i græsplænen som en naturlig gødning - dette kræver dog en hyppigere klipning. På nogle modeller har du endda mulighed for at bruge alle fire metoder efter humør.

Plæneklipperens klippeskjold har også en betydning for dens kapacitet. Des bredere skjoldet er des hurtigere kan du komme igennem plænen, og et bredt klippeskjold er derfor at foretrække til store græsplæner.

Ekstraudstyr

Du kan også få et væld af funktioner og ekstraudstyr til din plæneklipper. Et populært valg er en selvkørende plæneklipper, så den har træk i hjulene, så du slipper for at skubbe den. Nogle modeller - Zero Turn - har svingbare forhjul, så det er yderst nemt at manøvre med den, og med el-start, så skal du blot trykke på en knap og ikke hive i startsnoren for at starte motoren.

Du kan blandt andet også få central højdejustering af klippehøjden, store baghjul for mere stabilitet og en vaskestuds for nemmere rengøring.

Bliv endnu klogere på valg af plæneklipper

Dette er det mest grundlæggende, som du skal tage stilling til, når du vælger en ny plæneklipper, men vil du mere i detaljen, så kan du på texas.dk læse endnu mere om plæneklippere, og alle de funktioner som de har, og hvordan det kan hjælpe dig til at få en flot græsplæne, mens du nyder arbejdet med den helt rette plæneklipper.

Læs meget mere her, og find en TEXAS græsslåmaskine til dit behov

Vil du sidde komfortabelt og slå græs? Så se TEXAS’ havetraktorer og riders her:

Vil du slet ikke klippe græs? Vores robotplæneklippere kan gøre det for dig:

Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download
Pressebillede
Download







false