Hvad end du bruger kædesaven i haven eller i skoven, eller bare saver og kløver til brændeskuret på din brændesav eller brændekløver, så er det rette sikkerhedsudstyr altid vigtigt at bruge. På TEXAS kan du finde det mest essentielle, så du kan føle dig mere sikker, når du arbejder med træ.
Kædesave, brændekløvere og brændesave er kraftfulde maskiner, og selvom du føler, at du har helt styr på det, så kan blot et sekunds uopmærksomhed eller blot sort uheld gøre, at du mister kontrollen og i værste tilfælde kommer til skade. Men har du det rette sikkerhedsudstyr på, så kan du i mange tilfælde beskytte dig selv, så skaden er meget mindre - eller du slipper helt for skade.
Hos TEXAS kan du finde mere af det mest nødvendige sikkerhedsudstyr, så du får en mere sikker og tryg oplevelse, når du arbejder med træ.
Skærebukser
Skærebukser - også kaldet savbukser eller sikkerhedsbukser - er designet med indbyggede lag af skærefast materiale, der stopper kæden, hvis den skulle komme i kontakt med dine ben. Disse bukser reducerer risikoen for alvorlige snitsår betydeligt, og de er essentielle for enhver, der arbejder med en kædesav eller brændesav.
Kædesavshandsker
Et par robuste motorsavshandsker beskytter dine hænder mod snit og skader fra både kæden og splinter i træet. De giver også et bedre greb om saven, hvilket forbedrer kontrollen og sikkerheden. Kædesavshandsker med skærefast materialer er særligt anbefalelsesværdige.
Hjelm med visir
Du skal sørge for at passe på dit hoved, og en beskyttelseshjelm med integreret visir beskytter dit hoved mod faldende grene og dit ansigt mod savspåner og andet flyvende affald. Visiret giver også en barriere mod grene og grus, der kan blive slynget op under arbejdet. Hos TEXAS får du også en hjelm med høreværn, da særligt motorsave larmer meget, så du beskytter dine ører mod den kontinuerlige støj. Og så reducerer høreværn risikoen for høreskader og gør arbejdet mere behageligt.
Skærestøvler
Skærestøvler beskytter dine fødder og ankler mod skader. De er lavet af kraftige materialer og har ofte forstærkede tåkapper og skærefast beskyttelse omkring anklerne. Sørg for, at dine støvler er skærefaste og giver god støtte og komfort under arbejdet.
Tilbehør giver mere sikkerhed
Tilbehør til din kædesav som en savbuk og en savtaske er også værd at investere i. Savbukken giver dig en robust ramme som støtte, når du saver, så du ikke fedter rundt på den ene usikre opsætning efter den anden. Med en savbuk er arbejdet både nemmere, hurtigere og sikrere.
Savtasken er både god for dig og din kædesav. Ved at pakke motorsaven i en savtaske efter brug, så sikrer du, at kæden ikke rammer på ting og gør skade eller sidder fast - og den beskytter også de små nysgerrige børnefingre. Og så beskytter du også din motorsav med en savtaske, da den ligger godt opbevaret, så den ikke udsættes for støv, snavs og andet.
Se TEXAS’ kædesave og sikkerhedsudstyr til kædesave her:
Se TEXAS’ elektriske brændekløvere her:
Se TEXAS’ elektriske brændesav her: