Når du står over for valget af en kædesav, er det vigtigt at overveje dine behov og krav, da du på texas.dk finder forskellige typer af kædesave, som er designet til forskellige formål og brugertyper. Derfor har vi sammensat en guide til at hjælpe dig med at vælge den rigtige kædesav.
Hvad slags motor skal din kædesav have?
Hos TEXAS kan du både finde en motorsav med benzinmotor og en motorsav på batterimotor. Begge motorer er yderst effektive, men de har hver sine fordele, der kommer mest til udtryk ved forskellige slags arbejdsopgaver.
Benzindrevne kædesave er oftest de mest kraftfulde, og de er velegnede til krævende opgaver. De er dog også tunge og larmende, men du får også stor råstyrke og kan arbejde i længere perioder uden større afbrydelser.
Batteridrevne kædesave vil ofte være lettere, støjsvagere og kræve minimal vedligeholdelse. Til de mindre og mellemstore opgaver får du en stærk maskine, der er meget brugervenlig og som kan klare de fleste ting i haven. Men løber batteriet tør, skal du vente på at det lader op igen - hvis du da ikke lige har et ekstra.
Den rigtige type af kædesav gør alt nemmere
Du kan dele kædesave op i tre slags kategorier, der hver især udmærker sig til deres slags opgaver. Det er derfor vigtigt at overveje, hvor og hvad du skal save, når du vælger din kædesav.
Almindelig kædesav
Den typiske kædesav er tohåndsbetjent, og den kan både bruges til mindre beskæring, når du saver brænde på savbukken, eller når du skal fælde træer. Afhængigt af hvad du skal bruge kædesaven til, skal du huske at kigge på slagvolumen (cm3), da den beskriver savens kraft til at save.
Under 40 cm3 er ideelt til beskæring og mindre brændesavning.
40-55 cm3 er allround, og kan bruges til savning, fældning af halvstore træer, opskæring af stammer og mere til.
Over 55 cm3 er meget kraftige motorsave og kan også bruges til fældning af selv meget store træer.
Stangkædesav
Skal du blot skære grene af et træ, men sidder grenen højt oppe, så skal du bruge en stangkædesav. Disse save har et langt skaft, ofte med teleskopfunktion, hvilket gør det muligt at beskære grene højt, mens du stadig står solidt på jorden. Motoren er placeret ved bunden af skaftet, mens sværdet og kæden sidder i toppen.
Beskæresav
Disse meget handy kædesave er enhåndsbetjente, og de går også under arboristsav og topkappesav. De bruges især til beskæring af træer samt større og mindre grene - og de større modeller af dem kræver, at du har stor erfaring med at save og fælde træer. Hos TEXAS kan du dog også få en mindre enhåndsbetjent motorsav, der er mere brugervenlig.
Sværdlængde, vibrationer og vægt
Det er selvfølgelig også vigtigt at finde den rigtige sværdlængde, når du vælger motorsav. Til de mest gængse savopgaver vil en sværdlængde på op til 35 cm (14”) være tilstrækkeligt, men skal du fælde træer bør du overveje en sværdlængde på mere end 40 cm (16”).
En kædesav udsender også mange vibrationer, når du saver med den. Så særligt hvis du skal arbejde i lang tid, så har du fordel af, hvis den har en vibrationsdæmpende funktion, så arbejdet bliver mere behageligt.
En lav vægt - som især batteridrevne kædesave er kendt for - er også vigtigt for din komfort. Det kan nemlig godt blive hårdt for armene, hvis du skal arbejde i lang tid, og derfor er det også vigtigt, at kædesavens vægt passer til dig, dit arbejde og din arbejdstid.
Find den bedste kædesav til dit behov hos TEXAS
Og så afhænger valget af den bedste motorsav også af dine specifikke behov, og hvor du tænker at bruge den. Dette er altid godt at overveje, inden du køber en kædesav, da du så sikrer, at kædesaven passer til opgaven, samt har den rette kraft, komfort og den motor, du foretrækker. Og hvis du kigger på texas.dk, så finder du helt sikkert en TEXAS kædesav, som du vil blive glad for.
Se alle kædesave fra TEXAS her:
Se sikkerhedsudstyr til kædesave fra TEXAS her: