Texas har godt nyt til vinteren. Serien af dansk udviklede sneryddere fra Texas er i år blevet opgraderet, hvilket blandt andet betyder nemmere start, større pålidelighed og arbejdsglæde takket være øget ergonomi. Med fem fejemaskiner og fire sneslynger er der i 2010/2011-programmet en model til alle behov - og i alle prisklasser.
At rydde sne bliver i den kommende sæson nemt som en leg. Den opgraderede serie af sneryddere fra Texas er specialudviklet til danske forhold og har i år en række interessante nye features. Texas' snerydder findes enten som fejemaskiner eller deciderede sneslynger. Fejemaskinerne er multi-purpose maskiner, der kan benyttes året rundt til både sne og almindelig renholdelse, eksempelvis bortfejning af blade. De fem fejemaskiner i sortimentet er oplagte til brug på både fliser, grus og ved medium snefald, mens slyngerne henvender sig til det mere professionelle segment og store mængder sne.
Sneslynger skabt til det danske vejr
Sneslyngerne er skabt til det danske vejr, og med en produktportefølje på fire maskiner er der modeller til både den private, som skal holde fortovet og indkørslen fri for sne, den professionele entreprenør eller kommunen.
I år er der blandt nyhederne el-start på den nye Snow Buster 650E. Den har seks gear frem og to bakgear, hvilket betyder, at hastigheden kan tilpasses helt præcist. Den arbejder i 56 centimeters bredde og kan uden problemer håndtere op til en halv meter sne.
Bedre ergonomi og mere effektivitet
Som noget helt nyt har Snow Buster 650E elektrisk starter. Den fungerer ved et 230 volt stik til lysnettet, og dermed undgår man vedligeholdelse af batteri, hvilket er en stor fordel ved maskiner, der kun benyttes periodevist. Samtidig undgår man, at skulle trække motoren i gang, hvilket er en uergonomisk arbejdsgang. Snow Buster fungerer via et to-trins kastesystem, der sikrer, at sneen kommer helt væk, hurtigt. Har man behov for en endnu mere alsidig maskine, så har Texas storebroren Combi 650, der kan fås med to forskellige motorer. Combi-modellerne udmærker sig ved at kunne anvendes med både skrabeblad, sneslynge og påmonteret fejemaskine.
Fejemaskiner i Texas-serien
Texas har en omfattende serie af fejemaskiner. De mest solgte er de kendte Handy Sweep modeller, hendholdsvis Handy Sweep 600TG og 600B – modelbetegnelserne angiver, hvilken motor maskinen har. De to modeller kan feje i tre retninger, og der kan monteres både en sneskraber og en foran på kosten opsamlerkasse. Der er arbejdet for at optimere ergonomien, så arbejdet bliver endnu nemmere. Maskinerne er meget kompakte og nemme at håndtere.
Bredt udvalg af tilbehør
Til både sneslynger og fejemaskiner er der et bredt udvalg af tilbehør, og på flere modeller kan der vælges mellem forskellige typer motorer.
"Texas bestræber sig på at levere topkvalitet til priser, der ligger i midten af markedet. Med et godt forhold mellem pris og kvalitet samt et stort udvalg, er Texas det oplagte valg til den kommende vinter," siger salgskonsulent fra Texas, Tommy Aistrup. Se mere på www.texas.dk